En fast blodsukker måler

Ja, så er jeg nu blevet robot mor, som min søn på 7 sagde til mig da jeg kom jeg med den her, han synes det var lidt sejt.. Dette underlige apparat blev hæftet fast på min krop i mandags.
Det er et lille amerikansk apparat som efter sigendende skal måle blodsukrene hele døgnet rundt.
Der blev skudt en lille sender ind i min lænd, og det gjorde bare så pisse ondt. Ej, mere, det var så skide ubehageligt..
Nu sidder den så der og sender signaler ned til det grimme grimme apparat som jeg har siddende i buksekanten. Nice..
Ikke nogen rar fornemmelse... Jeg blev også så skidt tilpas bagefter at jeg lige skulle ligge bare lige en ti minutters tid.
De tre dage her har jeg nu noteret alt det jeg spiser, om jeg har motioneret, haft lave blodsukre, altså om jeg har følt de lave blodsukre og hvornår jeg tog insulin og spiste mad..
Hvor belastende.. her er jeg virkelig blevet konfronteret med det jeg spiser og hvad jeg foretager mig.
Apparatet skal kalibreres 4 gange om dagen og jeg skulle også taste ind hvad jeg foretog mig.
I dag skal den ud igen.. og jeg glæder mig...

Ellers har jeg bare været så deprimeret de her dage.. Jeg kan ikke selv finde nogen grund sådan rigtigt. Er bare så træt af den her sukkersyge.. Så træt af de høje blodsukker..
Jeg skal til kontrol i morgen igen.. Op ned op ned.. blodsukkerne er ikke til at styre..
Jeg er flittig til at tage tallene og notere dem, men mon ikke de ikke helt stoler på mig, siden jeg skal kobles op til den her..
Nå, jeg må se hvad det bringer, forhåbentlig noget mere stabilt blodsukker..