Jah... Jeg tror at jeg bare har brug for at skrive om mine oplevelser, mit liv med sukkersyge.
Og jeg har nok også en naiv tro på at i er andre derude der har behov for at vide, at det ikke er nemt med sukkersyge...
At vi ikke alle kan være den diabetiker der bestiger bjerge med en mega tung rygsæk, insulinpenne og mellemmadder eller som bare er topmotionister med helt styr på blodsukrene.. se mig se mig. Og som slet ikke spiser kager, drikker vin eller som altid husker sine mellemmåltider...
Samtidig er jeg også bare så irriteret træt af at blive sammenlignet med Type 2 diabetikere. Type 1 og type 2 er i mit hoved to vidt forskellige sygdomme, bare med visse fælles symptomer...
Og meget handler ofte om Type 2... Og ja... øv øv øv :-)
Jeg knokler med at gennemskue sygdommen, jeg har i lang tid nægtet at jeg var syg.. Som f.eks. Når jeg har fået spørgsmålet "Fejler du noget?".. så har mit svar været "nej!" Og så lige et "nåh, joh.. sukkersyge, men det tæller vel ikk?".. øhm, jo Stinne, det gør det jo så lige...
Og jeg som bare altid har været så glad for sødt.. Jeg husker som barn, før sukkersygen, hvordan jeg brugte alle mine lommepenge på slik.. Karameller, is, skumslik.. mums altså..
Jeg kan også huske hvordan min havregryn skulle knase af sukker, ellers var der bare for lidt sukker på. Jeg bagte kager, for at få min sukkertrang styret...
Det var jo fuldstændig vanvittigt.. For pokker, de vidste jo ikke bedre dengang. Så der var frit spil...
Min tynde teen age krop sagde jo også stop lige pludselig.. på den mest kontante måde...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar